Hvad er en god holdning?

Katja Geevers

Katja Geevers

En god holdning er et resultat af centrering af alle led i neutral position med lige meget spænding på hver side af leddet og nøje afstemt indre bugtryk skabt primært af de dybe holdnings muskler(bækken, mellemgulv mm). Musklerne er langt fra alene om at skabe holdning, også tungens position i munden, øjnenes koordination med nakkemuskler, labyrints sansen i det indre øre og emotionelle svingninger har en stor betydning.

Holdning skabes ud fra et fint neurodynamisk fedback system, hvor visse steder på kroppen, fx storetåens, tommelfingerens position er afgørende for muskeltonus i resten af kroppen.-Postural kontrol.

Vi modtager altså signaler fra vores led, der fodre vores hjerne med informationer om hvor meget muskel tonus, der er brug for og hvilke muskler der skal bruges.

For at opnå en god holdning på hest skal du være i stand til at slappe af i mange muskler(-dem man bruge til at bevæge sig med), samtidig med at du skal skabe en aktivitet i de dybe muskler, som netop holder kroppen i en vertical position. Det er muskler som ikke er nemme at kontrollere og aktivere, fordi de er udenfor viljens kontrol.

Skader fra fx. styrt fra hest, stresset hverdag,skævheder eller spændinger i kroppen kan for rytteren være ”usynlige”, fordi man vænner sig til det, men for hesten en stor belastning, der kan begrænse hestens atletiske udfoldelse.

For at kunne forbedre din rytteropstilling  på hest, skal du også arbejde med din kropsholdning uden hest, og vide hvilke dele af kroppen, du skal aktivere mere og hvilke dele du skal mindske belastningen af.

På denne måde bliver du ikke alene en bedre rytter , men får også en mere hensigstmæssig og symmetrisk  brug af kroppen til alt det andet du udfordres med i dagligdagen..